Kommende Koncerter – 

Søndag d. 16. marts, Kulturgrunden Hornslet, solo, udsolgt
Søndag d. 23. marts, Café Vestervang, Vestervang 16, 8000 Århus, kl. 14 solo
Torsdag d.27. marts, Beder Live, solo, udsolgt
Fredag d. 4. april, Tåning Forsamlingshus, Horndrupvej 35, 86660 Skanderborg, trio
Torsdag d. 10. april,, Rotationen, Havnegade 3, 4300 Holbæk kl. 20.00 septet
Lørdag d. 3. maj, Walthers, Adelgade 125, 8660 Skanderborg, kvartet

Se nogle trio videoklip 
Se fotoalbum fra Hotel Cecil 

 

Gary Snider har siden 2016 begejstret Leonard Cohen fans med sine personlige og autentiske fortolkninger af Cohens fantastiske sange. Musikken krydres med forklaring af teksterne og deres baggrund. Gary reciterer udpluk, så publikum inspireres til at lytte mere intenst til de poetiske og til tider komplekse tekster.

Gary og Leonard har mange ting til fælles. Begge er fra Canada og blev født ind i jødiske familier med musikalske mødre. De mistede begge deres fædre, da de var små drenge, og som unge mænd rejste de fra Canada for at søge frihed og kunstnerisk udfoldelse i udlandet. Leonard bosatte sig i mange år i Grækenland og USA. For Garys vedkommende blev Danmark lykkens land!

Dét, der startede som en ‘flirt’ med Cohen’s sangskat, er blevet til en ‘mission of love’. Projektet hedder nu ‘Leonard Cohen Affair’. Som Gary siger: ‘Jeg føler virkelig, at jeg kan forstå og identificere mig med Leonard. Der er så meget i hans liv, som jeg kan genkende. Nu, efter Leonards død, føles det som en ærefuld opgave at dele hans livsværk’.